KONTAKT OS GERNE, HVIS DU HAR ET SÆRLIGT ØNSKE OM EN WORKSHOP
MOVEMENT
MAGIC
Vi arbejder kreativt og med mange forskellige målgrupper. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du kunne have lyst til, at vi sammensætter en workshop til netop dit arrangement/netværk.
INVITATIONER & SELVAUTORITET
Vi lever i en tid, hvor mange i høj grad har mistet forbindelsen til deres krop. For nogle kan det derfor virke grænseoverskridende, at skulle bevæge sig i et rum sammen med andre. Det er i den forbindelse vigtigt for os at bemærke, at vi altid kun giver invitationer. Det er op til den enkelte at mærke efter, om den skal gribes eller man står over. I Earth Wisdom traditionen betegnes dette som ´self authority´ - dvs. den enkelte er den eneste, der kan tage ansvar for sig selv og sine grænser og ageren. Og man er altid i sin fulde ret til at sætte en grænse. Det kan for nogle være det vigtigste, der sker på en workshop.
Det er sket før, at vi har haft deltagere, der vælger at sidde en øvelse over og det er altid helt ok. En del af arbejdet med kroppen handler netop om, at man mærker, hvad der foregår, hvilke indre bevægelser den fysiske bevægelse sætter igang - derfor anbefaler vi også, at man medbringer en notesbog.
En del af vores samarbejde baserer sig på, at den ene af os guider, mens den anden er med til at holde rummet og sikre deltagernes velbefindende. Vi tager altid gerne imod ris og ros - dette kan ske efter endt session.
Ved at forholde os til elementerne i og omkring os, åbner vi for muligheden for at udvide, højne og fokusere vores bevidsthed og herigennem forbinde os selv til livet, på en måde hvor vi bliver mere bevidste om, hvordan vi bevæger os i verden og kreerer det liv, vi ønsker.
Se hvad tidligere deltagere siger
I denne workshop bevæger vi os i en rytme mellem stille væren og aktiv gøren. Vi leger med nuancerne af det feminine og det maskuline, det lyttende og det ekspressive, det hvilende og det aktive, det blide og det skarpe. Vi vil udforske disse aspekters potentialer og bringe bevidsthed på deres samspil.
Se hvad tidligere deltagere siger
Det er oplagt at skabe en workshop udfra årstidens tema. Om foråret skal frøene sås, i sommertiden folder de sig ud i solen og vokser vildt. Når efteråret kommer skal der høstes inden vi går ind i vinteren, hvor det er tid til at hvile og drømme, reflektere og give slip.
Kontakt os for mere inspiration